OM ERHVERVSSPARRING: IDÉGRUNDLAG
| |
|
Idé grundlag
Flere selvstændige skal overleve de første år.
Det er ErhvervsSparrings idégrundlag at give iværksættere i Danmark mulighed for at sparre med erfarne erhvervsfolk. Målet er, at langt flere iværksættere overlever som selvstændige virksomheder og dermed skaber yderligere vækst til gavn for Danmark.
ErhvervsSparring ønsker at være klar til at hjælpe iværksætterne, når de offentlige tilbud, som typisk er hjælp til opstart, er brugt.
Sparringen er af bred karakter. Det vil sige, at sparringen vil bidrage til virksomhedens udvikling og vækst.
Sparringen gives af erfarne erhvervsfolk. De modtager ikke honorar for indsatsen, men får udbygget deres netværk, får mulighed for uddannelse og inspiration fra iværksættere, som ser verden på en anderledes måde.
ErhvervsSparring er en selvstændig organisation, upolitisk og uafhængig af særinteresser, ejet af medlemmerne. ErhvervsSparring er demokratisk opbygget, og fungerer som lokale klubber bundet sammen af en landsdækkende paraply for at lette administrationen, inspirere og øge udvekslingen af erfaringer.
Vores vision:
At øge vækst og overlevelse for nye virksomheder.
Vores mission:
- Etablere et regionalt antal iværksætterklubber
- Tilbyde sparring fra erfarne erhvervsfolk til unge virksomheder i 1-5 år.
- Sikre overførsel af kompetence, virksomhedsudvikling og dannelse af netværk omkring virksomheden.
|
|
|
|