ETIK FOR SPARRINGSPARTNER OG IVÆRKSÆTTER

Formålet med at udarbejde etiske retningslinjer for sparringspartnere i ErhvervsSparring er, at få defineret den etiske ramme for ErhvervsSparring. Som sparringspartner og iværksætter i ErhvervsSparring er man indforstået med at efterleve disse retningslinjer.

Overordnet i sparringsrelationen skal hensynet og respekten for iværksætter hele tiden gå forud for sparringspartners personlige interesser. Sparringspartner skal være imødekommende og anerkende den problemstilling iværksætter kommer med. Sparrings-relationen er baseret på gensidig tillid, og hvis ikke denne tillid er til stede, vil der ikke komme noget udbytte af samtalerne.
De etiske principper for ErhvervsSparring, vi beskriver i det følgende, er baseret på de etiske principper, der er opstillet af The European Mentoring and Coaching Council (EMCC). Disse principper findes på adressen: www.emccouncil.org

1. Sparringsrelationen bygger på fortrolighed.

Sparringspartner har tavshedspligt omkring de forhold han/hun erfarer gennem samtalerne. Det gælder både personlige forhold og i forhold til iværksætters erhverv/ virksomhed.
Videregivelse af oplysninger må kun ske efter samtykke med iværksætter. Eventuelle noter fra møderne skal opbevares forsvarligt.
Omvendt har iværksætter også tavshedspligt omkring de forhold han/hun måtte erfare om sparringspartner.
Iværksætter og sparringspartner har ikke krav på at læse hinandens noter fra møderne.

2. Sparringspartner og iværksætter skal respektere hinanden og hinandens forskelligheder.

Der er som udgangspunkt tale om en asymmetrisk relation i rollefordelingen mellem sparringspartner og iværksætter i og med at sparringspartner oftest har en større erfaring såvel menneskeligt som arbejdsmæssigt, men parterne skal alligevel have en gensidig respekt for hinanden. I denne relation er der tale om en symmetrisk relation. Også selvom iværksætter ind i mellem træffer beslutninger, som sparringspartner eventuelt mener er uhensigtsmæssige.

Hvad er etik:

Etik handler om, hvad man betegner som den rette handlemåde. Etik er en række grund-sætninger omkring, hvordan man bør handle inden for et samfunds givne rammer.
Etik er kulturelt baseret og den vestlige verdens etik er i høj grad baseret på de kristne værdier. Det kunne eksempelvis være, at iværksætter foretager økonomiske dispositioner eller går ind på et nyt marked, hvor sparringspartner ikke mener, at det er hensigtsmæssigt. Hvis dette medfører, at sparringspartner mister noget af sin respekt for iværksætter, så bør sparringsrelationen afbrydes. Det samme gør sig gældende, hvis iværksætter kommer i en situation, hvor han af den ene eller anden grund mister respekten for sparringspartner.

3. Parterne undgår enhver form for økonomisk udnyttelse af nuværende og tidligere sparrings-relationer.

Det kan f.eks. være at sparringspartner kommer i en situation, hvor han kan bruge nogle af iværksætters ideer i sin egen virksomhed. Sparringspartner må ikke gøre brug af sin viden for at konkurrere med iværksætter eller overtage nogle af dennes kunder.
Et eksempel kunne være, at sparringspartner og iværksætter er beskæftiget inden for samme branche. Uden dog decideret at være konkurrenter. Det viser sig så, at iværk-sætter gerne vil bruge samtalerne med sparringspartner til at tale om eventuel udvidelse af forretningsområder. I den forbindelse fortæller iværksætter om en række tanker, han har gjort sig om et nyt produkt/koncept, som han anser som en mulig vej frem.
I sparringspartners egen organisation arbejdes med tilsvarende ideer, men iværksætteren har nogle ideer, som også ville kunne forbedre konceptet i sparringspartners virksomhed. Hvad gør sparringspartner så?

4. Sparringspartner skal sikre sig, at han er i stand til at møde iværksætters behov.

Sparringspartner og iværksætter skal i fællesskab finde frem til, om sparringspartner er den rette til at understøtte iværksætters udviklingsproces eller behov. Måske skal iværk-sætter have en anden sparringspartner med nogle andre personlige egenskaber. Eller måske har sparringspartner simpelthen ikke den fornødne tid og det fornødne overskud til at indgå i en sparringsrelation på det pågældende tidspunkt. I nogle tilfælde kan iværk-sætter også have behov for mere konkret rådgivning omkring markedsføring eller strategi, hvor det så er sparringspartners opgave at anbefale iværksætter at tage kontakt med en professionel rådgiver indenfor området. Eller iværksætters spørgsmål/-problemer kan være af så alvorlig karakter, at sparringspartner skal anbefale hjælp igennem anden form for samtale, f.eks. en terapeut.

5. Partnerne skal løbende sikre, at de bevæger sig i retning af de stillede udviklingsmål.

Sparringspartner skal samtidig sikre sig, at iværksætter hele tiden er bevidst om sparrings-partners rolle som samtalepartner omkring et i sparringsaftalen defineret udviklingsmål. Det anbefales, at sparringspartner og iværksætter løbende evaluerer på, hvorvidt samtalerne bevæger sig i den rigtige retning. Hvis samtalerne bevæger sig ud over de opstillede udviklingsmål, skal sparringsaftalen genforhandles eller ophøre.
Hvis samtalerne bevæger sig væk fra en professionel relation og udvikler sig til en mere venskabelig relation, skal kontrakten ophøre.

6. Parterne skal være på vagt overfor mulige interessekonflikter af både kommerciel og følelsesmæssig karakter.

Parterne skal forholde sig til, hvordan de vil håndtere situationer, hvor der kan komme spørgsmål op omkring interessekonflikter. I disse situationer kan det vær hensigtsmæssigt at inddrage 3. mand.
Et meget konkret eksempel er, hvis parterne konkurrerer på de samme markeder, og dette kan komme til at påvirke relationen. Et andet eksempel er en situation, hvor du er sparringspartner for en iværksætter/yngre leder. Han/hun har problemer med en af sine ansatte, som er en yderst kompetent arbejdskraft, men som ifølge din iværksætter, nogen gange håndterer potentielle kunder dårligt, fordi han er tilbøjelig til at blive irriteret på kunderne, hvis de ikke relativt hurtigt i en samtale ønsker at købe produktet. Det viser sig
så, at denne ansatte er søn til en af dine nærmeste venner.

7. Parterne skal holde fast i ikke at gå over i en professionel rådgiverfunktion.

I og med at mange sparringspartnere i deres professionelle virke ofte er eller har været i en rådgiverrolle over for andre, er det vigtigt, at sparringspartnerne hele tiden er klar over, at deres rolle ikke er at yde konkret rådgivning til deres iværksætter. Hvis iværksætter har behov for konkret rådgivning om f. eks. markedsføring, jura eller økonomi, skal sparrings-partner ikke selv forsøge at komme med løsninger, men henvise til anden rådgivning.

8. Sparringssamtalen er ikke terapi.

Sparringspartnere er ikke uddannet til og bør ikke tage sig af terapeutiske problemstillinger. Sparringssamtalen er en samtale, hvor sparringspartner hjælper iværksætter med at bevæge sig i retning af iværksætters opstillede mål for egen personlig udvikling i forhold til arbejdet/virksomheden. Det gør han ved at lytte, stille spørgsmål og gå i dialog med iværksætter. En terapeutisk samtale er en samtale, hvor fokuspersonen/klienten kommer ind på problemstillinger, som er af meget privat og personlig karakter. Samtalerne kan ligesom sparringssamtalerne være baseret på at lytte, stille spørgsmål og dialog.
Det skal understreges, at hvis en sparringsrelation bevæger sig i retning af at være terapi, skal sparringspartner sige fra. Det kan ske, hvis der undervejs i sparringsrelationen sker ting i iværksætters privatliv, som påvirker iværksætter meget, og som ikke har noget med de opstillede udviklingsmål at gøre. Det er selvfølgelig i orden, at disse hændelser diskuteres, men hvis de bliver fokus for samtalerne, skal sparringspartner sige fra og f.eks.
anbefale iværksætter at rette henvendelse til en terapeut. Eventuelt kan sparrings-relationen afbrydes i en periode, og genoptages senere.