Målgruppedefinition

Vejledning i at indkredse og fastlægge ” hvem der er dine (eller potentielle) kunder” – hvilke målgrupper skal du rette din marketing-, reklame-, og salgs-indsats imod – for at få kontakt til de kunder der har behov for dine produkter eller serviceydelser, og dermed få succes i din forretning.

1. Start med at definere din målgruppe så detaljeret som muligt. Jo mere du ved om dine (potentielle) kunder, jo bedre.

2. Gør dig klart hvor potentialet er – har du har behov for at arbejde med mere end én målgruppe (fx en primær og en sekundær). Gæt på en ordrestørrelse eller en omsætningsstørrelse pr. År, for at kvantificere og rangordne dine kundegrupper.

3. Beskriv målgruppen (gerne som én person), bl.a.:

• Hvem er den typiske kunde (alder, køn, stilling, selvopfattelse, moderne/traditionel osv.)?
• Beslutningsprocessen (hvilke faser er der fra opmærksomhed til køb?)
• Hvilke overvejelser gøres i forbindelse med beslutningen, både rationelle og emotionelle?
• Hvad er kundens behov og ønsker?
• Hvilke ”indsigter” er der i øvrigt om målgruppen?
• Hvad er deres nuværende adfærd?
• Er der nogen tendenser, du skal være opmærksom på?
• osv. osv.

4. Ved du alle de vigtige ting om din målgruppe(r), eller har du behov for at få gennemført en (opdateret) analyse?

5. Når du ved ”alt” om din målgruppe, er grundlaget lagt for et succesfuldt forløb, fordi indsigten giver dig en meget stor styrke i alt lige fra:

• produktudvikling
• valg af distributionskanaler
• reklame- /annonce-medier
• budskab
• det gennemførende salg